Dato: 15. januar 2021
Af: Susanne Svenningsen, Program and Project Manager fra Siemens Gamesa Renewable Energy og John Vellema, Partner og Senior Enabler fra Business Through People ApS.
Billedtekst: We Can Do It! (Rosie The Riveter) Plakat fra anden verdenskrig af J. Howard Miller.
TWI blev udviklet i USA i 1940’erne, da USA gik ind i krigen i Europa, og millioner af mænd blev indkaldt til militæret. Det pludselige hul, der opstod i arbejdsstyrken, gjorde det nødvendigt at hverve millioner af mennesker, der ikke tidligere havde arbejdet på fabrik. Halvdelen var kvinder, der indtil da havde udfyldt rollen som husmor, og det blev nødvendigt at udvikle et program til hurtigt at fremme produktionen af krigsmateriel, herigennem at oplære den uerfarne medarbejder, og håndtere de udfordringer, der fulgte med de nye medarbejdere.
Billedtekst: En amerikansk kvindelig medarbejder sætter nitter i et fly, mens en anden sidder i cockpittet. Plakat fra anden verdenskrig. (Harold M. Lambert / Getty Images)
En ekspertgruppe bestående af de bedste fagfolk inden for ledelse og uddannelse – fra industrien og den akademiske verden - blev nedsat, og TWI blev skabt, og spredte sig med lynets hast.
Et af grundprincipperne i TWI-programmerne er ”multiplikatoreffekten”, hvilket gjorde det muligt at udbrede metoden hurtigt i både USA og Japan. Udbredelsen sker gennem et effektivt og standardiseret forløb: TWI train-the-trainere uddanner TWI trænere til at uddanne medarbejdere efter en standardiseret metode, og på den måde kan uddannelse af medarbejdere ske hurtigt, effektivt og standardiseret.
TWI forsvandt fra USA – men blev introduceret i Japan.
Efter krigen kom de mænd og kvinder, der havde tjent i militæret, tilbage til deres normale jobs. Det betød, at næsten alle TWI-uddannede medarbejdere blev udskiftet, og det satte hurtigt en stopper for brugen af TWI i USA.
Mens TWI forsvandt fra USA, blev metoden introduceret til Japan af den amerikanske regering. Målet var at genopbygge den ødelagte japanske industri samt at forhindre spredning af kommunismen. TWI spredte sig hurtigt, og den dag i dag underviser Japansk Industri stadig hundredvis af personer i TWI årligt.
En af de virksomheder, der i 1951 tog TWI til sig, var Toyota, og TWI er stadig en hjørnesten i Toyotas teamleder-uddannelse.
TWI genopstod i USA og spredte sig til Europa Det er først i starten af 00´erne, at TWI langsomt kom tilbage til USA, og i midten af 00´erne kom TWI til Europa og lidt senere også til Danmark. TWI har dog tidligere været anvendt i Danmark. Allerede i 1948 blev der for første gang afholdt et TWIkursus i Danmark (kilde: Christian Obbekær Hansen).
I nyere tid var Novo Nordisk A/S og LEGO System A/S de første i Danmark til for alvor at arbejdet systematisk med TWI igen, senere har TWI spredt sig til flere virksomheder, servicefag og offentlige organisationer.
TWI-programmerne
Der blev udviklet 3 forskellige TWI-programmer i USA under 2. verdenskrig:
• TWI Job Instruktion: effektiv uddannelse af medarbejdere til at gøre et job korrekt, sikkert og samvittighedsfuldt
• TWI Job Relationer: effektiv opbygning og vedligeholdelse af gode medarbejderrelationer, øget samarbejde, motivation og effektiv løsning af konflikter
. • TWI Job Metode: effektiv løbende forbedring af den måde, hvorpå jobs bliver gjort med de nuværende tilgængelige materialer, udstyr, værktøjer og medarbejdere.
Yderligere 2 TWI-programmer blev udviklet efter 2. verdenskrig.
• TWI Job Sikkerhed: effektiv skabelse og opretholdelse af et sundt og sikkert arbejdsmiljø
• TWI Problemløsning: effektiv analysering og løsning af problemer
Ønsker du mere viden omkring TWI?
Så er den årlige danske TWI og Toyota Kata konference et godt sted at starte. Læs mere herom på https://twikatakonference.dk
Billedtekst: Plakat fra anden verdenskrig.
I år står et nyoprettet Advisory Board bag planlægningen af den danske TWI og Toyota Kata konference. Advisory Board'ets medlemmer kommer alle fra virksomheder, der arbejder med et eller flere af TWI-programmerne og/eller Toyota Kata, som en del af den daglige drift. Tilsammen har de brede erfaringer med TWI og de mange forskellige udfordringer og løsninger, der kan være i at integrere TWI-programmerne og høste gevinsterne af dem. Konferencens program er tilrettelagt ud fra det formål at inspirere dig, uanset om du er ny eller erfaren i arbejdet med TWI og at give helt konkrete input til, hvordan du kan arbejde videre i din virksomhed med at løfte TWI til det næste niveau.
Se Advisory Board'et her